|
Vil man stå ud fra flokken, så skal man ikke gå i de fodspor som andre har sat. Man skal sætte sine egne. Søstrene Skaarup har på ni år bygget en modetøjsforretning op, der ikke bare tiltrækker kunder fra hele Thy til Snedsted. Men også fra det meste af Midt og Nordjylland. Med iøjnefaldende annoncer, tv reklamer og kundeaftener og ikke mindst en meget personlig facon, hvor de to søstre står forrest i al markedsføring med sig selv på plakaten. - Vi vil gerne gøre noget på vores egen måde. Vi vil ikke kopiere vore kollegaer. Og samtidigt så vil vi at der skal ske noget og heldigvis er det noget som kunderne kan lide, siger Grethe Skaarup. Som dengang hvor vi holdt modeshow i Snedsted Hallen. Vi kunne have haft mange flere inde. Og det var dyrt, ja. - men det var det hele værd. Sikke en aften vi havde, og det har virkeligt givet respons.
TV reklamer har gjort butikken kendt
Men især er det Tv reklamerne der for alvor har gjort butikken kendt langt ud over Thy. Det er nu tredje sæson at de to søstrene investerer de mange penge i spots på regional tv. Vi kan tydeligt mærke effekten. Vi får rigtig mange henvendelser fra det midtjyske område, og vi sælger efterhånden rigtigt meget på den måde. Enten så kommer folk herop og besøger butikken. Eller de ringer og laver bestilling pr. telefon. "Vi har set jer på fjernsyn" siger mange. Og selv om vi allerede inden havde mange kunder uden for Thy, så har Tv reklamerne sat ekstra fart på. Og vi kan sige at havde vi ikke den handel, så kunne vi ikke drive butikken på den måde vi gør, og vi kunne nok slet ikke overleve i Snedsted, bare på lokal salg, fortæller Sanne Skaarup. Og det at vi har spredt vores kundemasse på den måde, har betydet at vi har kunnet få unikke mærker og design hjem til Thy. Vi satser udelukkende på vore egne mærker, som kan tilbyde tøj i både billigere og dyrere prisklasser.
Kunden i centrum
Bag de flotte annoncer og Tv reklamer ligger ikke kolde beregninger for hvordan man får flest kunder i butikken. Det der først og fremmest driver os er vi er afslappede i forhold til vores arbejde. Kunden er i centrum og jobbet er vores hobby. Vi gør tingene så godt vi kan, siger de to beskedne. Og sammen er Grethe og jeg et godt team. Vi supplerer hinanden godt, og har vore familier bag os. Grethe tager sig benhårdt af kontakten til firmaerne og jeg gør det jeg altid har gjort, gået op i moden og jeg har ansvaret for indkøbene. Og så har vi sammen lært hjemmefra at vil du være lykkelig og tilfreds, så må gøre noget for det selv. Der skal arbejdes for tingene, og at man ikke skal tro at man er mere end man er. Og man skal tage godt imod kunderne - alle kunderne. Kunderne skal have en super betjening, og her hjælper vores dygtige ansatte. Kunderne skal ikke bare stå og kigge på et stykke tøj. De skal kommes i møde og vejledes. Engang hjalp vi en advokat fra det sønderjyske, som kom til vores butik og ønskede at få hjælp til at finde sin stil. Vi hjalp hende og i dag er hun en af vore bedste kunder, og tager hver måned turen fra Sønderjylland til Snedsted for at få tøj der passer i hendes stil, fortæller Sanne Skaarup. Og der er ikke småbeløb hun lægger i butikken. Den slags kunder har vi flere af.
Facebook og hjemmeside
Annoncering i aviser og reklamer på Tv kan i dag ikke stå alene. Søstrene er hoppet på Facebook også, og det har betydet hele 3000 venner af butikken i løbet af de to første måneder siden var i gang. Det var helt vildt, fortæller Grethe Skaarup. Her får kunderne som de første tilbud, og nyheder om nyt tøj, begivenheder og åbningstider. Hjemmesiden er også en del af butikkens udadvendte profil. Selv om vi allerede nu sælger og sender meget tøj som kunderne har set på hjemmesiden, så overvejer vi nu at starte en webshop op. Her er det især vores mænd der skubber på, griner de to søstre.
Begge ben på jorden
Trods succes og deres status som "Kendt fra TV", så har de to søstre stadig begge ben på jorden. De er stadig begge i butikken hele tiden, og ekspederer og hygger om kunderne. Det er jo det vi kan lide. Vi elsker vores job og at møde kunderne. Og det er helt utænkeligt at de to søstre skulle skilles i jobbet. Vi er et godt team, og vi gør det her sammen. Vi er som vi er og vi må jo gøre det godt nok, et eller andet sted.. Næste år fejrer Søstrene Skaarup 10 års jubilæum, og de to søstre er allerede i gang med at tænke over hvad der skal ske. Det bliver nok et ordentligt knald igen i Snedsted Hallen, slutter Søstrene Skaarup.
|